English United States Dansk

        medcert_certification.png

Medotech A/S
Marielundvej 43A
DK-2730 Herlev
+45 86 72 15 00
info@medotech.dk
CVR: 27297080
      

Martin (30)

Udskriv
martin_madsen.png”Jeg har fået energien tilbage”
Modelfoto

Martin (30) fra Odense kæmpede i ti år med kæbesmerter og daglig hovedpine. Tænderskæren både dag og nat ødelagde hans søvnrytme og drænede ham for kræfter. Efter et halvt år med GrindCare er biddene næsten væk, og den trediveårige elektriker har fået både nattesøvnen og livsenergien tilbage.

Kæben gik af led
Martin har skåret tænder i knap 10 år, og i 2002 blev de fysiske gener mærkbare, da Martins kæbe gik af led, ”Det skete under et seks måneder langt udlandsophold i USA. Kæbeleddet gik af led og begyndte at slide på musklen i stedet for på brusken. Derefter kom hovedpinen jævnligt”. Martin formoder, at det var de ændrede levevilkår med megen talen engelsk og tilvænning med at leve i en fremmed kultur, der fik bægeret til at flyde over og udløste kæbesmerterne.

Kæbesmerter når jeg taler meget
”Jeg har allermest ondt, når jeg snakker meget, og det gjorde jeg i mit udlandsjob, hvor jeg arbejdede som frivillig i en hjælpeorganisation. Til daglig herhjemme i mit arbejde som elektriker, har jeg ikke brug for at tale nær så meget. Men har jeg været til møde og snakket og snakket, bliver kæbemusklerne ømme – så har jeg virkelig ondt i hovedet dagen efter”. 

Skærer tænder når jeg kører bil
Også i løbet af arbejdsdagen har Martin grebet sig selv i at skære tænder. ”Jeg tygger nok for meget sammen, når jeg kører bil. Som elektriker bruger jeg en del tid på vejene mellem kundebesøg, og jeg mistænker, at når jeg kører, så sidder jeg ubevidst og spænder i kæberne”.

Bekymringer bag tænderskæren
Også om natten er den gal med biddene. ”Det er sandsynligvis bekymringer og psykiske faktorer, der udløser tænderskæren om natten. Jeg har vendt de mulige årsager med både tandlæge, egen læge og psykolog, og de siger enstemmigt, at det ganske givet er bekymringer, der om natten får mig til at skære tænder. Man kan sige, at når jeg har meget at tænke over, så går kæberne i gang, og så kommer hovedpinen”.

Hovedpine uden at vide det
Resultatet af Martin´s mange sammenbid både dag og nat er en næsten kronisk hovedpine, ”Jeg går rundt med hovedpine uden rigtigt at bemærke det. Jeg skyder det ligesom hen. Det er ikke en smerte, jeg mærker tydeligt og tænker over – den trykker bare og gør ondt. Til sidst mærker jeg den ikke. Det føles som en ond spiral, med moderat hovedpine gennem hele dagen, og så tænderskæren om natten.

Prøvet alle behandlingsformer
Martin har gennem de sidste 7-8 år prøvet stort set alle behandlingsformer – fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og bidskinne fra specialtandlæge – men intet har hjulpet. ”Bidskinnen har været god til at beskytte mine tænder, men jeg skar ikke mindre tænder med bidskinnen.  Da tandsliddet ikke var nævneværdigt, gav bidskinnen ikke nogle forbedringer. Problemet var, at jeg tyggede sammen i kæberne. Selv ikke et besøg på Kæbekirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital gav noget resultat”.

Bedre søvn med GrindCare
Efter at have læst en avisartikel om tænderskæren, blev Martin for alvor opmærksom på sammenhængen mellem kæbesmerter, tænderskæren og hovedpine. Martin har nu sovet med GrindCare i knap et års tid – kun afbrudt af en kortere periode, hvor parrets nyfødte baby holdt Martin og hans kone vågne om natten. ”Der er ingen tvivl om at, efter jeg er begyndt med GrindCare, har jeg fået en bedre søvn. Nu sover jeg bedre om natten og er mere udhvilet om dagen”. 

Yoga hjælper
Martin kan tydeligt mærke, hvordan fysisk aktivitet eller afslapningsøvelser i løbet af dagen påvirker antallet af natlige sammenbid i hver sin retning, ”Jeg dyrker floorball to gange om ugen – og det giver udsving i flere sammenbid om natten. Men hvis jeg dyrker yogaøvelser og strækker ud, inden jeg går i seng, giver det færre sammenbid”.

Mere energi i hverdagen
Brugen af GrindCare har været den helt afgørende faktor for Martins bedre velbefindende. ”Min kone har også bemærket, at jeg har fået mere energi. Min korttidshukommelse er også bedre, når jeg bruger GrindCare – jeg har meget mere overskud og energi i løbet af dagen. Så GrindCare er pengene værd. Jeg har brugt rigtigt mange penge på massage, kiropraktor, fysioterapeuter og psykologer – af alle udgifter er penge til GrindCare dem, der er givet bedst ud. GrindCare har klart givet mig energien tilbage. ”Og det er jo godt for en elektriker...” slutter Martin.

 

 
GrindCare Centre

GrindCare video