"GrindCare holder mig fokuseret”
Modelfoto
Mine symptomer begyndte for omkring 12 år siden, før jeg havde nogen anelse om, at jeg skar tænder. I starten følte jeg mig træt og svimmel hele tiden, og jeg havde ingen energi, men jeg kunne ikke rigtig finde årsagen. Jeg havde også en ”låst” fornemmelse i ansigtet – i en grad, hvor det sommetider gjorde ondt, når jeg smilede, og ind imellem havde jeg muskeltrækninger og kramper i ansigtet.
Smerter og spændinger ødelagde mit sociale liv
Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad problemet var, så jeg regnede med, at det var stress – men jeg har altid været en meget afslappet person – og inderst inde vidste jeg, at der var noget fysisk i vejen. De første håndgribelige symptomer var en ringetone i ørene og delvis døvhed og ørepine.Test påviste døvhed, men kunne ikke forklare hvorfor.Selv om min hørelse blev bedre takket være dræn i ørene, hjalp det ikke på de andre symptomer som ondt i ryggen (jeg kunne næsten ikke dreje hovedet til venstre) og spændinger i skuldrene (det føltes, som om der sad golfbolde derinde!). De største problemer var den konstante følelse af anspændthed (det var mere fysisk anspændthed end mental uro) og træthed – jo mere jeg sov, jo værre fik jeg det. Jeg havde spændinger i ansigtsmusklerne, kramper og muskeltrækninger samt generelle søvnproblemer. Jeg ændrede mig fra at være en meget selskabelig person til aldrig at gå ud, fordi jeg bare følte mig så syg og træt hele tiden.
Bidskinne havde ingen virkning
Jeg begyndte selv at søge information og mødte mennesker med lignende problemer samt en tandlæge, som stillede den diagnose, at alle problemerne udsprang af min tænderskæren. Herefter prøvede jeg forskellige bidskinner, og fandt endelig én, der hjalp en lille smule, men fordelene forsvandt hurtigt, og faktisk har skinnen efterladt et 4 mm åbent bid mellem mine fortænder. Ud over bidskinne prøvede jeg alt fra afslapning, meditation og hypnose til akupunktur. Jeg tog angstdæmpende og antidepressiv medicin, sovepiller og sågar naturmedicin, men ingenting hjalp. Jeg har gået hos en dygtig fysioterapeut, som kunne hjælpe mig med spændingerne og muskelproblemerne, men han nåede til et punkt, hvor han ikke kunne gøre mere. Han sagde, at musklernes fysiske struktur havde ændret sig efter så mange års ”mishandling”.
GrindCare behandling helbredte muskelsmerterne
Nogle få uger efter jeg var begyndt med GrindCare lagde min fysioterapeut mærke til en forskel i min reaktion på behandlingerne og den måde mine muskler kom sig på – og han konstaterede overrasket, at det var første gang min rygsøjle var fuldstændig lige. Nu kan jeg dreje halsen rigtigt, og jeg får ikke ondt i ryggen eller hovedet. For første gang i 12 år er ringetonen i mine ører forsvundet, og jeg har ingen problemer med kramper og muskeltrækninger i ansigtet.
Efter et par måneders behandling med GrindCare har jeg fået energien tilbage
Jeg sover mindre, men når jeg vågner, er jeg mig frisk og veltilpas. Jeg går igen i byen, som jeg plejede at gøre. Vennerne har lagt mærke til, hvordan jeg har ændret mig og siger, at jeg er ”mit gamle jeg”. Som fotograf bærer jeg altid på tunge kameraer og førhen måtte jeg sige nej tak til opgaver på grund af træthed og rygsmerter. Nu har jeg ikke haft en fraværsdag i flere måneder og jeg føler mig helt på toppen. PåGrindCare apparatet kan jeg følge, hvordan min tænderskæren er faldende.
Jeg lå på omkring 30 bid pr. nat, men er nu nede på 10 eller mindre (nogle nætter på nul!). Men jeg spekulerer ikke så meget på hvor ofte, jeg skærer tænder. Når jeg vågner, kan jeg mærke, hvordan min kæbe har det, og hvordan det føles, hvis jeg har skåret tænder. I starten brugte jeg apparatet hver nat, men i den seneste måneds tid har jeg ladet apparatet blive hjemme, hvis jeg er ude på opgaver et par dage.
|