English United States Dansk

        medcert_certification.png

Medotech A/S
Marielundvej 43A
DK-2730 Herlev
+45 86 72 15 00
info@medotech.dk
CVR: 27297080
      

Anders (50)

Udskriv
anders_christoffersen.png“Jeg er udhvilet og veloplagt igen”
Modelfoto

Anders (50) fra Præstø har efter et liv med en tænderskæren, der forstyrrede både hans og ægtefællens nattesøvn, sovet med GrindCare i et par måneder. ”GrindCare har dæmpet min tænderskæren og øget min livskvalitet. Nu sover jeg som et barn, motionerer veloplagt og belaster ikke længere vores samliv med søvnløshed og træthed”, siger den 50-årige agronom og ivrige motionscyklist.

Forstyrrer søvn og samliv ”Min tænderskæren har i virkeligheden stået på hele mit liv”, fortæller Anders.”Men nu efter fem måneder med GrindCare er effekten markant, antallet af bid er gået meget ned, og jeg synes også, at jeg sover bedre”. Det har især været Anders’ kone gennem godt 20 år, som har skullet lægge øre til hans tænderskæren. ”Min tænderskæren er kommet i perioder og hun har været godt arrig over det, for det har ofte vækket hende midt om natten og ødelagt hendes søvn fuldstændigt. Jeg vågnede ikke selv ved det, men om morgenen kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde fået den nødvendige søvn. Efter at jeg er begyndt med GrindCare, er hverken hun eller jeg blevet vækket om natten”.

Rullegardin over øjneneUnder testfasen med GrindCare viste det sig, at Anders´ natlige bidfrekvens var meget høj, 200-250 bid pr. nat var ikke ualmindeligt. En intensitet der tydeligt ødelagde hans søvnrytme. ”I mange år har jeg aldrig rigtig været veludhvilet – det var som om, der var trukket et rullegardin ned over øjnene, sådan føltes det”. Nu sover Anders med GrindCare hver nat.  ”Jeg mærkede en virkning fra dag 1, og fik en bedre søvn, da antallet af bid blev reduceret helt ned til 20-40 gange pr. nat. Jeg har også bemærket, at når jeg har haft en travl og stresset arbejdsdag, er der flere bid natten derpå”.

Tænderskæren og dårlig søvn lige fra barnsben
Så længe Anders kan huske tilbage, har tænderskæren og dårlig søvn været en del af dagligdagen. ”Helt fra barnsben har jeg skåret tænder. I teenageårene og da jeg var i tyverne, havde jeg ofte spændinger i nakke og skuldre, men var ikke bevidst om, hvad problemet var – men dengang kunne man jo nemmere sove længe og indhente søvnen. Jeg havde altid ondt et sted i hoved, nakke eller skuldre, men forbandt det ikke med tænderskæren”.

Bed bidskinner i stykker
Anders har også tygget sig igennem flere bidskinner.” Mit bid har været skævt og med underbid siden jeg var barn. Det fik jeg rettet hos tandlægen, men jeg bed ikke lige, hvilket betød, at tænderne greb fat i hinanden. Det resulterede i, at jeg havde smerter i hoved, kæbe og nakke. Som ung fik jeg så bidskinne i håb om, at den kunne lindre smerterne, dog uden resultat. Den var meget ubehagelig at have på, så den opgav jeg – efter at have bidt tre skinner i stykker”.

Opereret i kæberne
”Jeg blev i starten af 90’erne opereret i kæberne for at gøre biddet lige, både i over- og underkæbe. Det var et større indgreb – 8 timers operation, og jeg gik med skinner i et år. Dét var jeg glad for, for biddet blev rigtigt, men indgrebet fjernede ikke min tænderskæren om natten”, forklarer Anders.

Desperat af søvnmangel
Efter en nat sidste forår, hvor Anders og hans kone endnu engang havde fået deres søvn ødelagt af Anders’ tænderskæren, havde de begge fået nok. ”Til sidst bliver man jo lidt desperat, når man ikke kan gøre noget. Man kan jo ikke kurere det ved at tænke i nat skal jeg ikke skære tænder – sådan fungerer det jo ikke.  En mandag morgen, i en blanding af afmagt og desperation, satte jeg mig ned og googlede tænderskæren, og så dukkede Medotech op. Jeg ringede og talte med en konsulent, som henviste til en tandlæge i Roskilde, hvor jeg først lånte apparatet og senere købte mit eget”, fortæller Anders.

Skepsis og mangelfuld rådgivning
Hverken hos sin tandlæge, praktiserende læge, eller med kiropraktik, akupunktur eller meditation har Anders haft held til at få en brugbar diagnose eller virkningsfuld behandling. ”Sliddet på mine tænder”, fortsætter Anders,” har ikke været så alvorligt, at min tandlæge har set en sammenhæng mellem slitage og tænderskæren. Jeg har også talt med min praktiserende læge om det, men han har heller ikke kunnet stille diagnosen. Ingen har vidst, hvordan de skulle rådgive mig, og bidskinne har været det eneste forsøg på lindring, jeg er blevet anvist. Jeg har også prøvet akupunktur, men uden effekt”.  

Stress udløser tænderskæren
Anders´ egne erfaringer med, hvad der kan udløse og reducere hans tænderskæren peger på henholdsvis stress og motion. ”Jeg kan se, at der er flere bid, når jeg har travlt og er stresset. I mit job er jeg ofte under pres, og vi har altid travlt. Så jeg kan se, at psykisk pres belaster kroppen, og dét kan måske forklare min stadige tænderskæren.

Motion om dagen, GrindCare om natten
Efter en lang arbejdsdag ser Anders frem til cykelturen hjem.” Det er rigtig rart, når man har siddet og talt i telefon en hel dag at cykle de 35 km. hjem. Jeg cykler ofte lange ture, fordi jeg kan mærke, at jeg har behov for afslapning. Og i de perioder, hvor jeg ikke dyrker så meget motion, er min krop mere anspændt. Mine muskler slapper mere af og min søvn er bedre, når jeg har motioneret”. Cyklingen fylder meget i Anders´ liv. ”Jeg kører stadig cykelløb – er lige fyldt 50 og rykket op i H50-klassen – og nu hvor børnene er store, er det rart at have noget ved siden af mit arbejde. Efter GrindCare er blevet en del af min hverdag, føler jeg mig bedre udhvilet til cykelløb. Alt i alt er min livskvalitet blevet større, nu hvor jeg er veludhvilet”.

 

 

 
GrindCare Centre

GrindCare video